Udsalg og ekstra rabat!

Er der noget bedre end udsalg?

Ja, når der er yderligere rabat!!!!!! 😊

Jeg har i flere år handlet hos Lekmer og har altid været tilfreds.

De har møbler, legetøj, tøj, sko til børn og udvalget er stort.

Processed with MOLDIV

Processed with MOLDIV

Så uanset om du mangler en lille gave eller noget til dine egne børn, er det helt sikkert værd at kigge forbi.

Men nu kommer det bedste: de har udsalg!!! Og til og med den 29/6 kan du få yderligere -10% på alt ved at indtaste koden: 1706ekstra10

Det betyder at du kan sparer helt op til 90%! Kig forbi og gør et kup 😊

Processed with MOLDIV

Min sygdom/My disease

img_6115

Kære alle

Det er lang tid siden, at jeg har skrevet og det har der været en god grund til. For jeg vidste hvad mit næste indlæg skulle omhandle og når først det er skrevet, er sandheden mere en realitet for mig og det har været svært for mig at tage det skridt.

I november sidste år begyndte jeg at blive dårlig. Bla. med daglig opkast, svimmelhed og smerter i kroppen. Som så mange andre ignorede jeg det.

For det går vel over?

Imellem jul og nytår blev det værre og jeg kom til lægen.

Der blev taget mange prøver og jeg var til diverse undersøgelser. Mellem den 25-31 December var jeg dagligt på enten sygehuset eller ved lægen.

På prøverne fandt de noget på mine ene æggestok samt jeg havde for lave levertal.

Det var en hård periode hvor vi frygtede det værste.

Som alle andre lod jeg lidt som ingenting og startede på arbejde igen efter juleferien.

Men ret hurtigt kunne jeg mærke at det slet ikke gik og jeg endte med at blive sygemeldt med stress og depression.

Depression er noget som der har været en del af mig, siden jeg mistede min storesøster som 13 årige. Allerede dengang kom jeg på medicin og for at leve et normalt liv skal jeg være på medicin. Altid.

Men blandet sammen med stress blev det en hård cocktail som jeg stadig kæmper med idag.

I januar fandt de ud af at det var en cyste på min æggestok og den forsvandt heldigvis af sig selv. Mine levertal blev bedre hen af vejen, men det gav stadig ikke svar på hvad der skete med min krop.

I slutningen af febuar kom jeg til Esbjerg sygehus, hvor der skulle tages prøver og jeg skulle scannes. Jeg skulle være der kl. 8 om morgenen så jeg kørte derned dagen før og sov på hotel.

I 8 timer tog de prøver, snakkede med mig og forklarede mig min situation.

Jeg lider af mitokondriesygdom. Det er en gensygdom, som jeg har arvet fra min mor. En sygdom som kan påvirke mange ting i kroppen. Bla. er min mor næsten blind, da den i de fleste tilfælde fjerner den ramtes syn. Men i mit tilfælde er det mine muskler. Når mine muskler arbejder, får de ikke det, som kroppen normalt giver dem og derfor giver det smerter. Det gør f.eks. at hvis jeg tager ud for at løbe (hvilket plejer at være min redning når min depression tager til) får jeg mange smerter og hvis jeg løber videre mister jeg følelsen i benene og falder. (jep, det er sket et par gange, da jeg troede at det handlede om jeg ikke var i form). Det er en sygdom som bliver værre med tiden. Men man kan ikke sige om det tager 1 år eller 50 år, da det er meget individuelt hvor hurtigt det tager til.

Mange har spurgt hvad der så kan gøres. Medicin? Kostændring? vægttab?

Svaret er intet.

Det eneste man kan gøre med den sygdom, er at acceptere den og lærer at leve med det. Der er stadig meget forskning i sygdommen, da den er ret ukendt i verden. I danmark er vi ca 500 personer som der er ramt.

Men en ting har de fundet ud af: De lidt størrere mennesker (med ekstra fedt på rumpen eller andre steder), er ikke lige så hårdt ramt af sygdommen som de slanke. Hvor mærkeligt er det? (for første gang i mit liv, er det faktisk positivt at være overvægtig!)

img_6101img_6100

De sidste par måneder er gået med at fortælle det til familien (da de selvfølgelig har været bekymret for hvad der foregik med mig) og samtidig acceptere situationen. Da jeg kom hjem fra Esbjerg havde jeg en følelse af taknemmelighed. Ikke for min sygdom, men fordi at vi endelig havde svar på hvad der skete med mig og at jeg ikke rent faktisk var skør (mere end normalt). Og den følelse vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at holde fast i. Jeg vil ikke være negativ. Jeg er i live. Jeg har en fantastisk familie som elsker mig og er der for mig. Jeg har tøj at kunne tage på hver dag. Jeg går aldrig sulten i seng. Jeg er velsignet med 2 dejlige børn. Mit liv er fantastisk og det skal jeg huske de dage stressen og depressionen tager til.

Jeg laver et nyt indlæg om stress en af de næste par dage. Nu vil jeg blot trække vejret og være glad for at jeg er kommet så langt som at skrive dette og acceptere min sygdom.

Tak fordi DU læser med <3


Dear All

It’s been a long time since I’ve written and there has been a good reason for that. Because I knew what my next post should deal with and once it’s written, truth is more real to me and it has been difficult for me to take that step.

In November last year I began to get bad. With daily vomiting, dizziness and pain in the body. Like so many others I ignored it.

Because it will go over, right?

Between Christmas and New Year it got worse and I came to the doctor.

Many samples were taken and I went to various studies. Between 25-31 December, I was on a daily basis at either the hospital or the doctor.

On the samples they found something on my one ovary and I had too low liver.

It was a tough period where we feared the worst.

Like everyone else, I started working again after Christmas.

But soon, I could feel that it did not work at all and I ended up getting sick with stress and depression.

Depression is something that has been a part of me since I lost my sister back in 1999 (when I was 13 years old.) Im used to get medicin and to live a normal life. As long as I get my medicin.

But mixed with stress, it became a tough cocktail that I still struggle with today.

In January they found out that there was a cyst on my ovary and it happily disappeared by itself. My livery got better, but it still did not answer what happened to my body.

At the end of Febuar I came to Esbjerg Hospital, where samples had to be taken and I was to be scanned. I should be there at 8 in the morning so I drove down the day before and slept at a hotel.

For 8 hours they took tests, talked with me and explained my situation.

I suffer from mitochondrial disease. It is a disorder that I inherited from my mother. A disease that can affect many things in the body. My mother is almost blind as it in most cases removes the sight of the affected person. But in my case it’s my muscles. When my muscles work, they do not get what the body usually gives them and therefore it causes pain. It does, for example. That if I go out to run (which is my rescue when my depression goes on) I get a lot of pain and if I keep on runnning, I lose my feelings in my legs and fall. (Yes, it happened a few times when I thought it was a matter of not being in shape). It is a disease that gets worse over time. But you can not tell if it takes 1 year or 50 years, as it’s very individual how fast it goes.

Many have asked what can be done. Medicine? Dietshift? weight loss?

The answer is nothing.

All you can do with that disease is to accept it and learn to live with it. There is still much research on the disease, as it is quite unknown in the world. In Denmark we are about 500 people who are affected.

But one thing they have found out: The slightly larger people (with extra fat on the buttocks or elsewhere) are not as hard hit by the disease as the slim. How strange is it? (For the first time in my life, it’s actually positive to be overweight!)

The last few months have been telling the family (as they obviously have been worried about what happened to me) and at the same time accepting the situation. When I came home from Esbjerg, I had a sense of gratitude. Not for my illness, but because we finally had answers to what happened to me and that I was not really crazy (more than normal). And that feeling I will do all I can to hold on to. I do not want to be negative. I am alive. I have a wonderful family that loves me and is there for me. I have clothes to wear every day. I never go hungry to bed. I am blessed with 2 lovely children. My life is amazing and I have to remember that on the days of stress and depression.

I make a new post about stress one of the next few days. Now I just wanna breathe and be glad I’ve come as far as writing this and accepting my illness.

Thank you for reading with <3

Når børn tænker for meget/When kids Think to much

Min store søn på 8 år, er hos sin mormor i aften og skal sove der til i morgen.

For en time siden ringede min mor og var meget bekymret for om vi manglede penge.

Hun blev ved med at spørge om vi nu havde mad osv.

Til sidst indrømmede hun at det var min søn som der havde sagt noget til hende.

Han havde sagt at han havde hørt mig sige til far at vi ingen mad har og han gav samtidig udtryk for hvor synd det var for mig at jeg skulle kæmpe for at give ham og hans lillebror mad på bordet.

Jeg må indrømme at jeg blev meget chokeret og samtidig lidt nervøs. For hvor havde han det dog fra? Og hvor mange havde han sagt det til?!

Jeg snakkede med ham i tlf. og der var en forklaring:

I weekenden var vi i København og på vej hjem i bilen havde jeg sagt til min mand at vi ikke havde noget mad hjemme i køleskabet (da jeg havde smidt mælk osv ud, så det ikke blev dårligt og lugtede). Men ud af den lille kommentar til min mand, havde min søn skabt en langt større situation i sit lille hoved.

Det skræmmer mig lidt at børn lytter så godt efter og samtidig kan misforstå så små ting.

Jeg har ihvertfald lært at jeg fremadrettet skal tænke mig om en ekstra gang inden jeg nævner noget med mad :p

18700275_10155170334983046_4438343466960794415_n

 

My son of 8 years old is with his grandmother tonight and is going to sleep there.

An hour ago my mother called and was very concerned about the lack of money.

She kept wondering if we had food, etc.

Eventually, she admitted that it was my son as he had said something to her.

He had said that he had heard me say to father that we have no food, and at the same time he expressed how bad it was for me to fight to give him and his little brother food on the table.

I have to admit that I became very shocked and at the same time a little nervous. For what did he have this from? And how many did he say that to ?!

I talked to him on the phone and there was an explanation:

During the weekend we were in Copenhagen and on our way home in the car I told my husband that we had no food at home in the fridge (as I had dumped milk etc, so it did not get bad and smelled). But from the small comment to my husband, my son had created a much bigger situation in his little head.

It scares me a bit that children listen so well and at the same time can misunderstand so little things.

At least I have learned that I have to think about an extra time before I mention anything infront of my kids : p

 

Modeshow og rabat i Frede

Processed with MOLDIV

I April måned kærte jeg en lille tur til Frederikshavn.

Jack & Jones, Min Mors Butik og Vero Moda inviterede til et modeshow med efterfølgende shopping i deres butikker.

Da vi ankom var der sandwich og vand til alle, samt en lækker goodiebag som bla. Indeholdte makeup produkter fra Pieces og diverse rabatkuponer til butikker og hudpleje i Frederikshavn.

Processed with MOLDIV

Modeshowet var så godt lavet og alle sad med smil på læben når de søde små børnemodeller kom ind fra Min Mors Butik. De så fantastiske ud i det nyeste modetøj fra bla. Tomme Hilfiger, Angulus, Wheat og meget mere.

Pigerne fra Vero Moda kom i lækkert nyt sommertøj som gjorde at man kunne mærke garderoben trængte til nye klæder.

Og mændenes fra Jack & Jones var simpelthen så gode! De formåede at lave sjov, pjat og ballade imens de viste det nyeste tøj. Ingen tvivl om at det må have været grænseoverskridende for dem at gå modeshow for alle de kvinder (der var kun 1 mand blandt publikum), men de klarede det med et smil og alle vi kvinder havde noget godt at se på. Det fedeste var, da de kom i underbukser og jakker. Stort respekt herfra, drenge!

Processed with MOLDIV

Processed with MOLDIV

Processed with MOLDIV

Processed with MOLDIV

Processed with MOLDIV

Processed with MOLDIV

Efter modeshowet holdte de 3 butikker ekstraordinært åbent for os med -20% på alt (undtaget i forvejen nedsatte varer). De havde travlt, men alle var i godt humør og det gjorde det bare til en endnu bedre aften. Tak til de 3 lækre butikker for et fedt arrangement, det er SLET IKKE sidste gang i ser mig 😘

 

Skuffelser og at græde i Netto/Crying at Wal-Mart

Kender i de der dage?

De dage hvor man bare er udkørt og træt?

En af mine største svagheder er at jeg altid gerne har villet behage andre. Jeg vil gerne at alle omkring mig er glade, har det godt og at de syntes at jeg er en helt okay person.

Men nogen gange må man bare indse at det ikke er muligt. Det er bare ikke muligt at gøre alle tilfredse, det er ikke muligt at alle kan lide en.

Mit liv har og er fyldt med dårlig samvittighed. Føler mig tit som en dårlig mor, hustru, søster, datter, svigerinde, kusine, veninde osv. Der går ikke en dag hvor jeg ikke slår mig selv i hovedet om at jeg har fejlet som den ene eller anden rolle.

Og i denne uge har flere fortalt mig hvor forkert jeg er og at jeg ikke gør det godt nok.

Samtidig har jeg haft tonsvis af læge besøg samt en utrolig hård terapi samtale som får mig til at overveje om tingene nogensinde bliver ok igen. Vil jeg nogensinde kunne have en dag hvor jeg lukker mine øjne med god samvittighed?

Efter at have tilbragt det meste af dagen i sengen tog jeg efter aftensmaden i netto da vi manglede nogle småting – og da min dejlige mand havde taget godt hånd og hjem og børn i dag tænkte jeg at det SKULLE jeg kunne gøre!

Nå men jeg finder de ting jeg skal have og stiller mig ved kassen. Da det er min tur, bryder systemet ned og jeg står så der… og vil bare gerne hjem i en fart da mit hoved ikke er på toppen. Efter 15 min siger ekspedienten at den desværre er brudt helt sammen så jeg må stille mig over i kø til den anden kasse.

Jeg vender mig om og opdager at alle bagved mig allerede har stilt sig derover og får deres varer kørt igennem… og køen er lang! Virkelig lang!

Tanken om at skulle bagi køen og starte helt forfra magtede jeg ikke. Så sagde med en rystende stemme at jeg ikke skulle have tingene da jeg så måtte handle et andet sted. At jeg ikke orkede at skulle stå i den kø.

Og så kom tårene. For tanken om at jeg nu skulle starte forfra et andet sted var endnu uoverskueligt for mig. Jeg ville bare hjem. Men ville også gerne have mælken til morgenmaden i morgen.

Inden jeg nåede at forlade butikken kom en kvinde hen og tog om mig. Hun var en af de første i køen ved den anden kasse og sagde jeg skulle stille mig foran hende. Hun hjalp mig med at få mine varer flyttet derover og snakkede med mig indtil jeg kunne komme ud. Hun kom med en hviskende stemme og sagde ‘jeg har været hvor du er.. det skal nok blive bedre’.

Hvor er jeg glad for at hun lige stod der og kunne hjælpe mig.

Min terapeut sagde flere gange i denne uges samtale: ‘du er lige som du skal være.’

Åh hvor jeg håber at hun har ret og hvor jeg håber at jeg en dag kan føle mig god nok som mor, hustru, kusine, svigerinde, datter, søster osv uden at skuffe alle.

Jeg sætter lidt stemningsbilleder ind fra min dejlige mand og børns tur på legepladsen idag ❤

img_6467 img_6475 img_6482

 

Do you know those days?

The days where you just get tired ?

One of my biggest weaknesses is that I have always wanted to please others. I want everyone around me to be happy, feel good and that they think I’m a totally okay person.

But sometimes you just have to realize that this is not possible. It’s just not possible to make everyone happy, it’s not possible that everyone likes one.

My life has and is full of bad conscience. Feeling like a bad mother, wife, sister, daughter, sister-in-law, cousin, girlfriend, etc. There’s no day when I’m not bothering myself in the head that I’ve failed as one or other role.

And this week, several have told me how wrong I am and I’m not doing it well enough.

At the same time I have had tons of medical visits as well as an incredibly hard therapy conversation that makes me think if things Will ever get ok again. Will I ever have a day when I close my eyes with a good conscience?

After spending most of the day in bed I went to The groseri store because we needed a few things – and when my lovely husband had taken good care of home and children today I thought that I would go!

Well, but I find the things I need and wait at checkout. As it’s my turn, the system breaks down and I’m standing there … and just want to go home at a speed cause my head is not on top. After 15 minutes, the ladyehind the desk says that it’s unfortunately broken completely so I have to go up to the other checkout.

I turn around and find out that everyone behind me has already been over there and have their goods run through … and the queue is long! Really long!

The idea of having to go behind the queue and start from scratch did not force me. So, with a shaking voice, I said I did not want the things cause I had to shop somewhere else. That I did not feel like being in that queue.

And then the tears came. For the thought that I should start over again somewhere else was still unimaginable to me. I just wanted to go home. But would also like to have the milk for breakfast tomorrow.

Before I left the store, a woman came and took care of me. She was one of the first in the queue at the second box and said I should put myself in front of her. She helped me get my goods moved over and talked with me until I could get out. She came up with a whispering voice and said ‘I’ve been where you are. It’ll  get better’.

I am So happy that she stood there and could help me.

My therapist said several times in this week’s conversation: ‘You’re just as you should be.’

Oh, where I hope she’s right and where I hope I can feel good enough one day, mother, wife, cousin, sister-in-law, daughter, sister, etc. without disappointing everyone.

I put some moods in from my lovely man and children’s playground play today ❤

Lækkert tøj til børn

 

img_1921

Er jeg den eneste som elsker gode kup til børnene? 😊

Normalt handler jeg altid når der er tilbud, udsalg eller diverse rabatkode, men det er ikke nødvendigt hos Zara! De har så utrolig mange lækre ting – lige fra strømper til jakker og deres priser er gode.

Jeg vil sammenligner dem lidt med H&M – men nogle gange lidt billigere og kvaliteten er bedre hvis du spørger mig 😊

Anders er netop gået en str op så det krævede lidt nyt tøj.

Jeg bestilte derfor:

8 stk. T-shirts

3 strømper

1 par badebukser

Jeg kom af med 489kr i alt!

Så hvis du mangler lidt lækkert nyt – så hop ind og kig 😊
img_5880 img_5881

Fødselsdag!!!/ birthday!!

Min dejlige lille skat.

Min dejlige lille baby Anders blev 3 år i søndags!

Er jeg den eneste mor, som der ikke forstår hvordan de bliver store så hurtigt!?

Vi havde inviteret familien til lidt mad og hygge.

Anders fik så mange dejlige gaver.

Hans søde storebror havde købt legetøj med Paw Patrol:

img_1922 Hvilket var det største hit af dem alle!
Vi købte lidt legetøj fra filmen ‘Den gode dinosaur’ men vi ønskede ikke at købe en hel masse. Når de er så små, syntes jeg det er svært for dem at overskue alle de gaver og samtidig forstår de ikke helt hvad der er fra hvem. Så vi venter altid med de lidt størrere gaver til de bliver ældre 😊

Udover det fik han også lækkert termotøj, Hummel sko, softshell jakke og andet legetøj.

Vi havde en helt fantastisk dag,hvor mit overskud også kunne være med 😊

 

My lovely little treasure.

My lovely little baby Anders got 3 years on sunday!

Am I the only mother who does not understand how they grow up so fast !?

We had invited the family for some food and enjoyment.

Anders got so many lovely presents.

His cute big brother had bought toys with Paw Patrol:

Which was the biggest hit of all of them!
We bought some toys from the movie ‘The good dinosaur’ but we did not want to buy a whole lot. When they are so small, I thought it’s hard for them to review all the gifts and at the same time they do not quite understand what’s from who. So we always wait for the slightly bigger gifts until they grow older

Besides that, he also got a nice thermo, Hummel shoe, softshell jacket and other toys.

We had an amazing day where my head could also follow everything that was going on 😊

IM BACK!

Wow.. jeg har været væk længe.

Det sidste 1,5 år har virkelig vendt mit liv på hovedet og tilbage igen.

Det hele startede med at jeg mistede min elskede far.

Jeg gik i chok og har siden haft rigtig svært ved at finde mig selv igen.

Jeg har det sidste 1,5 år virkelig lært at livet er langt fra perfekt og at der hurtigt kan ske noget som kan forandre livet for altid.

I den periode har jeg også brugt meget tid på at tænke på min blog og hvad jeg ønsker med den.

Er der overhovedet nogen grund til at have den?

Selvom jeg ikke har været her, har jeg tænkt på bloggen og hvad jeg ville skrive hver anden aften når jeg lå i sengen. Og for mig er det tegn på at JA, der er en grund!

Min blog vil handle om mange ting.

Mode (deriblandt fif til udsalg og gode tilbud som jeg selv er fan af), livet som mor, hustru, datter og mig selv.

Jeg vil ikke stille det perfekte billede op. Jeg vil ikke dele billeder af mit perfekte hjem med designer møbler eller støvfrie hjørner – for det er langt fra sandheden (ihvertfald hos mig!)

Jeg lever et kaotisk liv med massere af ikea møbler, Støv i ALLE kanter samt hjørner og jeg har dage hvor jeg føler at jeg er mislykkes. Dage hvor jeg ikke er en supermor. Og jeg syntes at det er helt okay. Og vigtigst af alt: Det er helt okay at dele. Hvorfor ikke vise sandheden i stedet for at få andre til at føle sig endnu mere som en fiasko fordi mit ser så perfekt ud?

Jeg elsker mode – og føler mig helt særlig lækker når jeg har min designer frakke på – men sandheden er at jeg føler mig lige så godt tilpas i min frakke fra H&M. Og jeg vil derfor dele fashion indenfor alle mærker.

Jeg glæder mig til at være tilbage og håber at du vil følge med 🙂

Kram fra mig

15355569_10154633392238046_9001756313232801213_n

 

Wow .. I’ve been away for a long time.

The last 1.5 years have really turned my life on my head and back again.

It all started with losing my beloved father.

I was in shock and have since had a hard time finding myself again.

For the past 1.5 years, I have learned that life is far from perfect and that something can happen that can change life forever.

During that time I have also spent a lot of time thinking of my blog and what I want with it.

Is there any reason to have it?

Even though I have not been here, I have thought of the blog and what I would write every other evening when I lay in bed. And to me there is a sign that YES, there is a reason!

My blog will deal with many things.

Fashion (including the fifth for sale and good deals that I myself am fan of), life like mom, wife, daughter and myself.

I do not want to put the perfect picture up. I do not want to share pictures of my perfect home with designer furniture or dust free corners – because it’s far from the truth (at least with me!)

I live a chaotic life with lots of ikea furniture, dust on all sides as well as corners and I have days where I feel I’m failing. Days where I’m not a supermother. And I thought it’s okay. And most importantly: It’s okay to share. Why not show the truth instead of making others feel even more like a failure because I look so perfect?

I love fashion – and feel very hot when I wear my designer coat – but the truth is that I feel as comfortable in my coat from H & M. And I want to share fashion within all brands.

I’m looking forward to being back and hope you will follow 🙂

Hug from me

Konkurrencer på nettet

Føler du at du aldrig vinder en konkurrence?

Eller er du typen som ikke engang gider at prøve?

Har du svært ved at finde de forskellige konkurrencer på internettet?

Så kig med her.

Frederik er en frisk fyr som der har oprettet en hjemmeside: online-giveaway.dkUntitled

 

Han opdaterer dagligt og derigennem kan du se de nyeste konkurrencer og trykke på et link for at komme direkte derind.

Det er en hurtig og nem måde at få sig et overblik over konkurrencerne – held og lykke 🙂